Portræt af: WIDAD AKRAWI                                                  20.10.2006

Medlem i Amnesty Internationals hovedbestyrelse,

Amnestys ambassadør for Stop Tortur &

Amnestys Internationale sekretariats Lobbyist i FN's generalforsamling

skrevet af: INGE DAHLGÅRD                                                                              

International formand for Europas Kvinders Pris, Lektor, international koordinator & forfatter 

En eftermiddag i januar 2004 mødte jeg Widad Akrawi for første gang. Det var på Inge Genefkes kontor i RCT i Borgergade 13 i København. Inge Genefke og jeg sad og drak kaffe med småkager til ved skrivebordet med tårnhøje dynger af papirer og dokumenter, da Widad kom ind, en lille væver skikkelse, der virkede på én gang selvsikker og tillidsfuld, med ildfulde, ja brændende øjne og fyldige læber, der så let åbnede op i et tindrende smil, en tilsyneladende sund, rask og livsglad ung kvinde, der udstrålede power.

Alt ved hende svinger mellem lys og mørke, det sorte hår og de mørke øjne overfor den lyse hud, smilet som så hurtigt viger for tårer, idealismen overfor den virkelige verdens grumhed, og den personlige dynamik overfor omverdenens træghed.

Man føler sig på én eller anden måde indfanget i en dæmonisk sfære, når man befinder sig overfor Widad.

Dér hvor man straks bliver klar over, at hun kommer fra en verden, der er fjern fra Danmark i rum og tid, er når hun taler dansk. Det skyldes ikke hendes sprogfærdigheder, grammatik eller accent, som er imponerende. Det ligger især i en brug af positive superlativer, som står i voldsom kontrast til den danske trang til at udtrykke sig i litoter, altså ”understatements”. Netop i denne særlige sprogbrug oplever jeg sammenstødet mellem 2 vidt forskellige verdener.

Widad satte sig ned og fandt en lille plads til en tekop på skrivebordet. Småkager skulle hun ikke have. Man kunne tro, at når hun ikke indtager småkager, er det for at holde vægten, som det er tilfældet for så mange 35årige her i landet. Sådan hang det imidlertid ikke sammen.

Widad Akrawi er politisk flygtning og menneskerettighedsforkæmper fra irakisk Kurdistan, hvor hun blev uddannet som bygningsingeniør. Hun kom til Danmark i begyndelsen af 90’erne, lærte sig flydende dansk, blev optaget på DTU, og kom på kollegium, hvor hun blev udsat for et voldsomt overfald. Ikke desto mindre blev hun genetiker, og skrev senere en bog, Taras Bog, der blev udgivet i 2003 på Forum.

”Uretfærdigheden i verden angår os alle, tortur i verden angår os alle. Uret skal bekæmpes. Når vi er passive, giver vi uretten friere spillerum, og vi risikerer at blive spærret inde. Det er vores ansvar at forhindre kollektiv afstraffelse, og det er vores ansvar at sørge for en bedre verden. De næste generationer har krav på en bedre verden. Vores personlige initiativ har stor betydning i denne sammenhæng, for det viser, at det er nødvendigt at omverdenen peger på uretten, involverer sig i at bringe folkemord til ophør og søge rigtige løsninger. Vi må være motiveret til at gøre noget for at standse og derved forhindre lidelserne og derved forhindre udbredelse af ondskab”.

Disse linier står på en af de sidste sider i Taras bog.

Det er idealisten, der her skriver på baggrund af uhyrlige personlige oplevelser under Saddam Husseins rædselsregime, ikke mindst hvad Kurderne angår, men også i det højt besungne demokratiske Danmark, der viste sig ikke i alle henseender at være det fredelige paradis, hun havde forestillet sig under flugten fra sit hjemland. Det er dette liv, hun har skrevet om i Taras bog, som først og fremmest er en selvbiografi med et dobbelt formål: Dels skrevet for at berette om de umenneskelige forhold, hun og så mange andre opvoksede under i Irak, men også et forsøg på at bearbejde dybtliggende traumer fra et smertefuldt, skæbnetungt liv påført af mennesker.

Næsten profetisk lyder hun lidt længere henne mod slutningen af ”Taras bog”: Det er vigtigt ikke at skyde opgaven fra sig og overlade den til andre. Det er forkert at bilde sig ind, at problemet er langt borte, for det er ikke, som man tror. Nej, problemer kan nå alle lande, og hvis ikke direkte, så indirekte, som det nu sker i Danmark med det stigende antal udlændinge”.

Hertil kan man nu føje: ”Og i London med terroristangrebene i juli 2005” og ikke mindst ”Muhammedsagen2 med udgangspunkt i Jyllands-Postens 12 tegninger af Profeten, der blev en tilfældig anledning til at antænde en tikkende bombe.

Man spørger sig, hvor dette udsatte menneske får det åndelige overskud fra til at fastholde denne idealisme og til at kæmpe derfor.

_____________________________

Yderligere informationer om WIDAD AKRAWI

I oktober 2006 blev hun udpeget af Amnestys Internationale Sekretariat til at være blandt den delegation, som blev sendt til New York for at repræsentere Amnesty i FN's generalforsamling 2006

Widad Akrawi i konference rum 4: UN First Committee

Amnestys ambassadør for "Stop Tortur" Widad Akrawi og

Iraks FN-ambassadør Hamid Al-Bayati, som på det tidspunkt var chairman for FN's 3. Committee

Amnesty Internationals aktivitet: Race for an Arms Trade Treaty

Amnesty Internationals aktivitet inde i FN bygningen: Race for an Arms Trade Treaty

Amnesty Internationals Photo Exhibition inde i FN bygningen

Widad deltog i Vestbysamling 2006 med et oplæg og sad blandt Vestbysupporter-panel, som bestod af bl.a.:

• Borgmester Nicolai Wammen (S), Århus

• Rektor Anders Østergård, Langkær Gymnasium

• Professor John Andersen, Institut for samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter

• Professor Masoud Kamali, Uppsala Universitet

Programmet for de enkelte workshops på Vestbysamling 2006 var:

1. Fælles fremtidsplaner - fælles strategi.

2. Borgerinddragelse - succeshistorier - erfaringer og nye ideer.

3. Kvindernes vilkår i Vestbyen.

4. Unges fremtid.

Nedenstående er nogle billeder fra Vestbysamling 2006:

Tidligere trafikminister Sonja Mikkelsen overrækker blomster til Vestbysupporter-panel:

Blad venligst i det følgende arabiske link (11 sider), hvor Widad Akrawi er blevet kåret som kendte forfatters "dronning"

http://www.shrooq2.com/vb/showthread.php?t=3903

Shrooq er et aktivt forum for bl.a. litterære, aktuelle og kulturelle emner som anskues ud fra forskellige synsvinkler af et stort antal navnkyndige forfattere og kunstnere med over 20 forskellige nationaliteter. Mennesker med meget forskellig etnisk, uddannelsesmæssig, social og kulturel baggrund er blevet enige om en motto: "mennesket kommer først". Dagligt er der på hjemmesiden besøgende fra følgende lande: Australien, Algeriet, Bahrain, Canada, Cypres, De Forenede Arabiske Emirater, Danmark, Egypten, England, Frankrig, Holland, Indien, Irak, Italien, Jordan, Kina, Kuweit, Libanon, Lybien, Morocco, Namibia, Nigeria, Norge, Oman, Palastina, Qatar, Saudiarabien, Spanien, Sudan, Sverige, Sydkorea, Syrien, Taiwan, Tunisien, Tyskland, USA og Yemen, hvilket er både spændende, underholdende, fagligt udfordrende og lære - og oplevelsesrigt. Shrooq afspejler verden, som den er.

Blad venligst også i WIDADs arabiske menneskerettighedssektion:

http://www.shrooq2.com/vb/forumdisplay.php?f=57

Her svarer hun på spørgsmål og formidler, diskuterer og forsvarer - online - menneskerettighederne med arabisk- og kurdisk-talende publikum, både i Mellemøsten, Nord Afrika samt resten af verden. På den måde er hun med til at præge og fremme menneskerettighedskulturen, samtidig bliver hun introduceret for, hvilke tanker og bekymringer, der er i omløb. Hendes vigtige og centrale rolle er dels visionær med henblik på at definere, hvor bestemte lande rent menneskerettighedsmæssigt bør bevæge sig hen. Men også mere "hands on" meddelende med henblik på specifikke problemstillinger og specifikke løsninger. 

Som prominent blogger har hun hjulpet Amnesty Internationals hovedkontor i London med at oprette en blog til "Control Arms" kampagnen; klik venligst på det efterfølgende link:

http://controlarmsblog.blogspot.com/

I Juni 2006 deltog Widad i Amnestys Mellemøst workshop vedrørende udvikling og fastlægning af nye nationale- og regionale kampagnestrategier. Cairo var hjemsted for NGO'er og en bred vifte af udvalgte relevante og kapacitetsopbyggende civilsamfundsorganisationer, som er helt afgørende for at nå målsætningerne om styrkelse af repræsentativt og participatorisk demokrati og individuel frihed, respekt for retsstatsprincippet og menneskerettighedernes universelle karakter, en bæredygtig, retfærdig og solidarisk udvikling, god regeringsførelse, international fred, sikkerhed og stabilitet samt opbygning af en gensidig tillid mellem nationerne.

Workshopens program blev udvidet til også at omfatte masse diplomatiske møder på det ægyptiske diplomat institut.Ligeledes blev der afholdt møder med ministre i parlamentet og med rådgivere på udenrigsministeriet. Som den eneste kvinde deltog Widad i disse sammen med Control Arms delegationen. En af de allervigtigste resultater var at flere magtfulde personligheder viste interesse for at indgå et vidtgående, tæt, aktivt og godt samarbejde med Amnesty, også i fremtiden.

Nedenstående er nogle billeder fra workshopen:

Amnestys landsmøde 2006:

Forbyd tortur kampagnen, Amnesty International, d.10. december 2005: